Nye indlæg

Kategorier

Åndehullet
 
Velkommen til Dit livs oases blog
 
 
Få modet til at udleve dine drømme. Åndehullet handler om livet. Drømme, følelser, tabuer og alt mellem himmel og jord, som betyder noget for os som mennesker. Her kan vi lukke luft ud.
 
Tryk på "Læs mere" under teksten for at få evt. rest af tekst frem plus en kommentarboks, hvor du gerne må lægge en kommentar.
 
 

Sorg - sig noget!

15-09-2017 13:43
 
Sorg er tabu - det vil jeg gerne være med til at bryde.

For 3 år siden var jeg med til at følge min mor ind i lyset og lade hende give slip på denne eksistens.
 
Det var nogle døgn med håb og derefter en indsigt i, at det ville være det mest barmhjertige, at hun fik fred.
 
Vores liv sammen var ikke en dans på roser. Men sorgen ramte hårdt alligevel.
 
Mange antog, jeg ikke tog det så tungt, netop pga. vores noget dysfunktionelle forhold. Men vi har kun én mor.
 
Jeg valgte selv at tie i lang tid. For det gjorde alle andre. Sorgen tog form og kom derefter til udtryk. Mest i mig selv og til mine allernærmeste.
 
Sorg er tabu... jeg vil gerne bryde tabuer. Så tal om sorgen. Sig noget ❤️
 
Nu er jeg bl.a. med tidens og selvhypnosens hjælp ved at finde fred med det, der var. Jeg giver mere og mere slip og finder de små, gode oplevelser frem, selv om det var dem, der var færrest af.
 
Sorg, tab af håb er erstattet af en form for forståelse, ja, endda tilgivelse.

Når vi står i sorgen er det ikke nemt selv at række ud til dem, der siger: "Sig til, hvis der er noget, vi kan hjælpe med." Det lærte jeg.
 
Nej, snak om det, der var. Tilbyd helt konkret at løse en opgave eller at lytte.
 
Kærlig hilsen
Annette

Kategori: Åndehullet

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar