Nye indlæg

Kategorier

Åndehullet
 
Velkommen til Dit livs oases blog
 
 
Få modet til at udleve dine drømme. Åndehullet handler om livet. Drømme, følelser, tabuer og alt mellem himmel og jord, som betyder noget for os som mennesker. Her kan vi lukke luft ud.
 
Tryk på "Læs mere" under teksten for at få evt. rest af tekst frem plus en kommentarboks, hvor du gerne må lægge en kommentar.
 
 

Er du en ensom ulv?

05-10-2017 10:24
Ensom
 
Har du valgt at sætte dig selv uden for flokken, eller er du blevet sat udenfor?
 
Det siges, du hyler med de ulve, du er blandt. Men hvis du ikke er med i flokken, kan det være nødvendigt at hyle alene.
 
Ensomhed er ofte tabu – især hvis den ikke er selvvalgt. Jeg vil gerne bryde tabuer. Det skal være muligt at tale om alt.
 
Jeg render og er lidt forkølet, og som stort set altid, når jeg bliver forkølet, så har jeg fået et forkølelsessår på min ene læbe, og det bryder i næsen.
 
Det fik mig til at huske tilbage til min skoletid, da jeg var omkring 12 år gammel. Det var december. Jeg var forkølet, men tog i skole alligevel.
 
Denne forkølelse gav sår helt ude på næsetippen og gjorde næsen skinnende rød og hævet med små, begyndende sår på.
 
I skolen blev jeg straks peget ud, da jeg dukkede op. Jeg havde dårligt sat cyklen fra mig i stativet og vendt mig om på vej ind i skolegården, før der lød et ”Der kommer Rudolf” fra én fra min klasse.
 
Jeg kan stadig lige mærke suget i maven; hvad det gjorde ved mig – ved den lille, unge pige, der blev singlet ud fra flokken som anderledes.
 
Der kom flere kommentarer omkring min næse i løbet af dagen. I timerne glemte jeg lidt det hele og koncentrerede mig om undervisningen. I frikvartererne løb jeg ned i gården som den første og gemte mig på toilettet.
 
Næste dag kom jeg ikke afsted i skole. Jeg havde mavepine ved tanken om de andres drillerier. Der gik flere dage, før næsen næsten lignede sig selv, og jeg turde (eller min mor pressede mig til) at gå i skole igen. Desværre havde et par af klassekammeraterne ikke glemt min ”klamme, Rudolfrøde næse”, så den december gik alt for langsomt, til det endelig blev juleferie.
 
For en ung pige er udseendet ekstra sårbart. Men det kunne have været hvad som helst andet, de andre kunne have peget fingre af. Denne gang var det næsen.
 
Der er nogle, der er lettere at mobbe end andre. Jeg var for fyldt op med andre problemer hjemmefra til at sige fra i skolen. Eller også havde jeg bare ikke lært at sige tydeligt fra.
 
I dag har jeg tilgivet dem. Givet slip. For min egen skyld. De ved det ikke. Medmindre de nu ved et tilfælde læser dette indlæg.
 
Jeg tænker, de ikke vidste bedre dengang. At de åbenbart ikke var opdraget til at vide bedre. At de måske bare sparkede nedad for at kunne hyle sammen med flokken. Den flok, jeg inderligt gerne ville have været en del af. Men jeg ville ikke hyle sammen med dem, når det skulle gå ud over andre.
 
Så jeg valgte på et tidspunkt at blive den ensomme ulv. At hyle alene. Mine hyl blev stærkere med årene sammen med min forståelse og rummelighed.
 
Jeg har min egen flok nu. Hvor jeg kan være tryg og finde omsorg og kærlighed. Den er tilvalgt.
 
Nu giver jeg også den lille pige omsorg og kærlighed. Den voksne del af mig har nu så meget indsigt, at jeg kan gennemskue det, som den unge pige, jeg var en gang, ikke kunne se og forstå. Min næse er min næse, og jeg elsker den, fordi den er en del af mig.
 
Jeg har arbejdet intenst med at løse de knuder op, jeg har haft med mig. Min krop og mit ansigt er ikke perfekte. Men de er en del af mig.
 
Hvem er i øvrigt perfekt? Har vi ikke alle sammen en lille skønhedsplet, som gør os unikke?
 
Pudsigt i øvrigt, at det hedder en skønhedsplet. Den plet, der bryder det, der kunne være perfekt. Men netop forskelligheden giver en skønhed, en unikhed.
 
Det handler ikke kun om udseende. Det gælder også egenskaber.
 
Du er også unik. Har du valgt at være en ensom ulv? Eller har flokken valgt dig fra? Du udvikler din helt egen styrke. Tag hånd om dig selv.
 
Kærlig hilsen Annette

Kategori: Åndehullet

Kommentarer

  • #1
  • Annette
    11-10-2017 10:43
    Kære Anne-Lise

    Tak for din ærlige kommentar.

    Jeg genkender meget af det, du skriver.

    Du har en god vinkel på, at vi kan være alene uden at være ensomme. Det vigtigste er, at vi kan finde os tilpas med aleneheden.

    Jeg har selv været en ener. Jeg har underholdt mig selv og lavet huler for mig selv. Jeg har søgt ind i bøgerne eller ud i naturen. Som helt ung var det ikke nødvendigvis selvvalgt. Det er det blevet med årene.

    Det gælder om at lære sine egne grænser at kende, så andre klart ved, hvor vi står. Især hvis vi er sensitive. Venskaber (flokke) skal kunne rumme at give og at få - de er også i evig proces.

    Det er vigtigt med gennemsigtighed og ærlighed - og som du skriver, så handler det om at kunne se sig selv i øjnene.

    Livet er en lang række valg og fravalg. De definerer os som mennesker.

    Knus

    Annette


  • #2
  • Anne-Lise Christiansen
    09-10-2017 13:30
    Det du har skrevet, stemmer overens med en drøm jeg havde i nat. Så det er åbenbart noget der er oppe for mig lige nu. At være den ensomme ulv. :-) Ensom føler jeg ikke, men at gå det meste af vejen alene, det kan jeg genkende. Jo, jeg tror jeg har taget et bevidst valg. Måske et bevidst valg på det ubevidste plan. Jeg tror det har været min vej.
    Jeg voksede op med mange søskende, mange mennesker omkring mig. Jeg valgte at trække mig lidt tilbage, gå mine egne veje. Sætte mig i en solplet med fødderne i et vandløb. Jeg følte mig godt tilpas, derude på heden.
    Jeg ved jeg er meget stærk mental. Mange svære ting er sket i mit liv. Her har jeg også været ulven der gik alene. Jeg har påtaget mig mit fulde ansvar, og udført alt så jeg kunne se mig selv i øjnene.
    Ind i mellem har jeg mødt mennesker, som jeg troede kunne bære at være tilskure til mig. Det har altid endt ud i at det blev mig der måtte støtte og hjælpe, dem der kom.
    drillet og mobbet som barn. Ok jo mange gange, men det frarøvede mig ikke min kerne. Jeg formåede at stå ved mig selv.
    Jeg må indrømme at jeg i perioder har været træt. Men jeg finder tilbage.
    Jeg har oplevet at mange gerne ville have mig ind i "flokken" men jeg viste min pris ville blive for stor.
    Den ensomme ulv ?? Nej, Men ulven der mest går alene. KNUS derude.


1 

Skriv en kommentar