Nye indlæg

Kategorier

Åndehullet
 
Velkommen til Dit livs oases blog
 
 
Få modet til at udleve dine drømme. Åndehullet handler om livet. Drømme, følelser, tabuer og alt mellem himmel og jord, som betyder noget for os som mennesker. Her kan vi lukke luft ud.
 
Tryk på "Læs mere" under teksten for at få evt. rest af tekst frem plus en kommentarboks, hvor du gerne må lægge en kommentar.
 
 

Hvorfor føler vi, som vi gør?

12-10-2017 14:38
 
Usynlige følelser
 
Mit ældste barnebarn, Mille, på 5 år blev forleden rigtigt vred på sin mor, da hun blev bedt om at klæde sig på, og tøjet åbenbart ikke var helt rigtigt.
 
Min datter spurgte hende, hvad hun blev så vred over, og mit barnebarn svarede: ”Man ved da ikke, hvorfor man føler, som man gør”.
 
Her har hun i grunden fat i noget meget vigtigt. Hvor kommer vores følelser fra?
 
Vi glemmer at mærke efter, og vores følelsessprog bliver hemmeligt eller usynligt, hvis vi ikke tillader os selv at mærke efter.
 
De emotionelle smerter som kedsomhed, vrede, kedafdethed, ensomhed og utilstrækkelighed udspringer af et behov eller ønske eller en lyst, som vi ikke får dækket.
 
Vi har brug for at vokse og udvikle os gennem udfordringer.
 
Vi har brug for at opleve retfærdighed og have værdi i vores liv, både ting og relationer.
 
Ikke mindst har vi brug for at føle os tilstrækkelige, at føle os gode nok.
 
I farten ved vi måske ikke lige, hvorfor vi føler, som vi gør i en given situation. Men vi kan godt finde ind til årsagen til følelsen ved at give den opmærksomhed og tid.
 
Derfra bliver det muligt at finde et godt svar på følelsen.
 
For når det, du gør, ikke virker, så skal der noget andet til.
 
Er du vred, så må du finde ud af, hvorfor du er vred. Det nytter ikke at blive mere vred… det ændrer ikke noget.
 
Er det buksernes skyld? Så prøv et par nye bukser; måske passer de dig bedre.

Kategori: Åndehullet

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar